Aktiv Dødshjælp I Danmark Statistik
- Aktiv dødshjælp i danmark statistik
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik indonesia
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik 2018
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik online
- Tre sager om aktiv dødshjælp i Holland bliver kulegravet - Europa - International
Hvorfor skal man så helt mekanisk forbyde det. Det hjælper ikke hele tiden at gå rundt om den varme grød og sige, at aktiv dødshjælp er et komplekst spørgsmål. Når det i visse situationer vil være det etisk korrekte med aktiv dødshjælp, bør det reflekteres i loven, siger Jørgen Carlsen. Han mener, at det moderne samfund har en tendens til at betragte døden som en skandale, der for enhver pris skal undgås. - Indimellem kan døden være en udfrielse af en meget vanskelig situation. Vi går til alle mulige tjek hos lægen, så hvad er der forkert i, at et menneske i ganske særlige tilfælde får indflydelse på sin egen dødsproces, siger Jørgen Carlsen. Tiltrængt debat Venstres sundhedspolitiske ordfører, Sophie Løhde, mener også, at en debat om emnet er tiltrængt. - Det er et område, hvor både Det Etiske Råd og politikerne ikke nødvendigvis er på bølgelængde med befolkningen. Jeg er åben for, at man ser nærmere på de udenlandske erfaringer og derefter tager en debat på et oplyst grundlag, så diskussionen ikke i så høj grad baserer sig på følelser, men på konkrete erfaringer, siger Sophie Løhde, der understreger, at hun personligt ikke har nogen afklaret holdning til emnet.
Aktiv dødshjælp i danmark statistik
Aktiv dødshjælp i denmark statistik indonesia
- Fanny Seng | DBA - brugte børnesenge
- Nørre vissing kro menu bar
- Danmarks Statistik
- Aktiv dødshjælp i danmark statistik
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik free
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik online
- Aktiv dødshjælp i denmark statistik 3
- Køkkenvask til campingvogn
Aktiv dødshjælp i denmark statistik 2018
Aktiv dødshjælp... by Jakob Nordvig on Prezi Next
Aktiv dødshjælp i denmark statistik online
Hos foreningen En Værdig Død, der oplyser og vejleder om aktiv dødshjælp i Danmark, mener formand Flemming Schollaart, at Mogens Arlunds dom er endnu et wake-up call for de danske politikere og Etisk Råd. - Den her sag viser igen, at der er en gruppe mennesker for hvem palliation (lindrende behandling for mennesker ramt af livstruende sygdom, red. ) ikke er et alternativ mere. De ønsker, at det skal slutte, de kan ikke mere. Disse mennesker skal høres, de skal respekteres og have muligheden for aktiv dødshjælp, siger Flemming Schollaart.
Tre sager om aktiv dødshjælp i Holland bliver kulegravet - Europa - International
Det er en sygdom, som rammer og dræber de motoriske nerver. Mellem 50-100 mennesker får hvert år sygdommen, som ikke kan behandles. Prøv den fulde adgang til, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder. Læs mere For abonnenter Politiken Plus Lav sommerens bedste pizza: Udendørs pizzaovn til din grill Få 35% rabat på pizzaovnen med dit Politiken-abonnement. Se mere Sommerens bedste drinks: Få inspiration til din nye favorit Vind høretelefoner fra Jabra Elite: Hvor meget ved du om Sagnkongerne? Quiz med og deltag i konkurrencen om Jabra Elite Høretelefoner (værdi 1899 kr. ). Prøv quizzen her Historiske vandreruter: Kidnapning på Lyø Politiken Histories nye sommerserie Lyt med her Podcasts Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie. Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.
Når man læser diverse rapporter, er det ganske slående, at ingen ved, hvor almindeligt problemet er. Det er vel grunden til, at diskussionen har stået stille i to årtier: Hvis der findes nogle få døende om året af Husteds type, er det tvivlsomt, om samfundet skal bruge betydelige ressourcer på at yde dem denne service. Er det fire procent af alle dødsfald, sådan som det tilsyneladende er i Holland, er det en anden sag. Denne diskussion er ikke nødvendigvis kørt fast, fordi den handler om etik. Noget empiri kunne sagtens få sagerne til at stille sig anderledes. Vi ved reelt ikke, om det er Hartling eller Husted, der har ret angående problemets omfang. Det er da udmærket, at de to specialister i palliation, som Etisk Råd rådførte sig med i 2012, siger, at alt kan pallieres, men det kan man ikke betegne som et seriøst forsøg på at forstå problemets omfang. Rådet citerer en udenlandsk artikel til støtte for de to eksperter. Den har jeg læst, og det er svært at se, at den overhovedet har noget med sagen at gøre.
Heroverfor står Jørgen Husted, hvis standpunkt i tilsvarende kort form er, at ethvert menneske former sit eget liv og har ret til at bestemme over det. Hvad den enkelte anser for et godt liv er det enkelte menneskes beslutning eller måske nærmere projekt, og har et menneske som en del af sit livsprojekt eksempelvis besluttet, at det ikke vil afslutte livet med tab af værdighed og selvstændighed, skal dette menneske have muligheden for at blive hjulpet herfra, omgivet af sine kære og lægen, der er villig til at gøre det nødvendige. Videre siger Husted, at når spørgsmålet »vedgår nogle menneskers 'berettigede interesse', har samfundet en ubrydelig forpligtelse til at tage dette alvorligt og anstrenge sig for så vidt som overhovedet muligt at imødekomme disse mennesker«. Her står vi med to ret forskellige opfattelser af sagen, begge relativt kategoriske, nogle ville sige fundamentalistiske, al den stund at de hver især bygger på fundamentale principper som henholdsvis menneskelivets ukrænkelighed og menneskets ret til selvbestemmelse.