Kloning Af Mennesker
Målet med kloningen af aber er at kurere menneskesygdomme. For første gang nogensinde er det lykkedes forskere at klone to aber. Det skriver New York Times. Forskerne har brugt samme teknik til at klone aberne, som man brugte i 1996, da man klonede fåret Dolly. Efter det banebrydende gennembrud er videnskaben kommet et skridt tættere på at kunne klone mennesker. Siden Dolly blev klonet har forskere klonet næsten to dusin pattedyr heriblandt hunde, katte, grise og køer. Kloning af mennesker er muligt Det har indtil nu ikke været muligt at klone primater (en orden af pattedyr, der omfatter aber og mennesker, red. ) i en ung alder. Men nu er det lykkedes Muming Poo fra det kinesiske videnskabsakademi i Shanghai og hans hold af forskere at klone to babyaber – Zhong Zhong og Hua Hua, der er henholdsvis syv og otte uger gamle. - Barrieren for at klone primater er nu overvundet, siger Muming Poo. Han fortæller, at det teoretisk set nu er muligt at klone mennesker, men Poo og hans hold har ingen intention om at praktisere denne mulighed.
Kloning af mennesker ii
»Det viste helt tydeligt, at der sker noget i det miljø, der er i ægget, som betyder, at fuldt specialiserede celler nulstilles eller reprogrammeres. Vi ved, at der er kemiske modifikationer af arvematerialet, når celler blive specialiserede, og at det skulle forsvinde igen i ægget, var meget overraskende, « siger professor Jacob Giehm Mikkelsen, der forsker i genterapi ved Aarhus Universitet. Forskningen gav et helt nyt fokus på, hvad celler kan, og sammen med tre andre gennembrud har Dolly sat en dagsorden for den biomedicinske forskning, der fortsætter den dag i dag. Stamceller skal være menneskeligt reservelager Dolly fik forskere over hele verden til at tænke mere over, hvad der kunne være de 'magiske' ingredienser i ægget. Den japanske stamcelleforsker og nobelprisvinder fra 2012, Shinya Yamanaka, var en af de forskere, der blev ansporet af Dolly. Han blev overbevist om, at det måtte være muligt at skubbe voksne hud- og blodceller tilbage til en fosterlignende tilstand. Sammen med kolleger satte han jagten ind, og i 2006 lykkedes det at finde en kombination af vækstfaktorer og hormoner, der kunne inducere fostertilstanden i hudceller.
- Kloning af mennesker 3
- Kloning af mennesker film
- Kloning af mennesker pro
- Kloning af mennesker tv
- Folketingsvalg 2019 kandidater københavn lyrics
- Sangtekster om venskab
- Pizza hvide sande
- Anmeldelser af Norwegian Air Shuttle | Læs kundernes anmeldelser af www.norwegian.com
- Kloning af mennesker l
- Hvor mange rensdyr har julemanden in america
- Kloning af mennesker plus
- En skole i bevægelse - Grundtvig
(© Ofcom) Mobilstråling ødelægger ikke vores celler Når man skal måle, hvilken effekt mobilstråling har på kroppen, regner man på, hvornår strålingen er kraftig nok til at varme vævet i vores kroppe op, forklarer Maria Feychting. - Den eneste effekt på os, vi finder af mobilstråling, er den såkaldte varmeeffekt. Og det er den, som grænseværdierne er sat efter, siger hun. Stråling fra mobiltelefoner er nemlig ikke i stand til at skade vores celler, som man ser ved stråling fra radioaktive kilder eller røntgen - det man også kalder ioniserende stråling. - 5G-stråler (og mobilstråling i det hele taget) bærer simpelthen ikke på nok energi til at bryde de kemiske bindinger i vores celler. Derfor tager grænseværdierne ikke højde for det, siger hun. På det punkt er 5G-skeptikerne uenige. Og der findes da også studier, der peger på, at der kan være en effekt på celleniveau. Men konsensus blandt langt de fleste forskere er, at den forskning er usikker og af tvivlsom kvalitet. Fastsat efter et forsigtighedsprincip Maria Feychting og hendes kolleger i ICNIRP har altså i deres gennemgang af al den forskning, der findes på området, fundet frem til det niveau af stråling, hvor man begynder at kunne måle, at kroppen bliver opvarmet.
Kloning af mennesker e
Dog skal det bemærkes, at mitochondrierne i klonen vil stamme fra det individ, som ægcellen blev taget fra, så visse genetiske forskelle kan optræde. En anden grund til genetiske forkelle mellem det oprindelige individ og dets klon er, at der kan være sket mutationer i den kropscelle, der blev klonet fra. Nogle encellede organismer som for eksempel bakterier deler ( formerer) sig ved at kopiere genomet og danne to celler med samme genom. Mange eukaryote, encellede organismers livscykler omfatter både kønnet og ukønnet formering, hvor den ukønnede formering skaber to genetisk identiske datterceller. Kloning af planter [ redigér | redigér wikikode] Kloning har været anvendt i planteavl gennem århundreder, hvor man har betjent sig af metoder som podning, stiklingeformering, aflægning og deling, når man ville skaffe sig nye eksemplarer af planter med gunstige egenskaber. Man taler i den forbindelse om en klon, når samtlige efterkommere kan betragtes som brudstykker af én og samme kærneplante, mens man taler om en sort, når der er tale om et udgangsmateriale på flere forskellige individer.
Kloning af mennesker 2
»Der er ikke tvivl om, at man sagtens kan forestille sig anvendelser med CRISPR, som er entydigt gode og til gavn for mennesket og »Men der er en glidebaneproblematik med at skelne mellem grænsen mellem sygdomsbehandling og så noget, som er mere optimering af mennesket, « tilføjer han. Sammenlignet med debatten om Dolly er det ikke så entydigt, at CRISPR-genmanipulerede mennesker er noget, man skal undgå, som kloning af mennesker var for 20 år siden. »Med CRISPR er der er ikke så store risici længere, og anvendelsen bliver meget mere fokuseret. Hvis vi kan minimere de sikkerhedsrisiko, der er, tror jeg, at det bliver svært at begrænse den her teknologi, fordi den har så stort et sundhedsmæssigt potentiale, « siger Thomas Ploug. Genetisk manipulerede mennesker bliver virkelighed Skal forskerne se 20 år frem i tiden, tror de, at genetiske manipulerede mennesker bliver en realitet. »Ja, det vil jeg helt sikkert sige, og jeg tror ikke, der går 20 år, før vi ser fødslen af det første menneske, som er genetisk modificeret med CRISPR, « siger Thomas Ploug.
