Ved kystnære områder mærker man forskellen på tidevandet allermest. Højeste og laveste astronomiske tidevand Højeste og laveste astronomiske tidevand er de niveauer, som ville forekomme, hvis man så bort fra de meteorologiske påvirkninger af vandstanden. Det laveste astronomiske tidevand (lowest astronomical tide, LAT) benyttes som referenceniveau i søkortene for de grønlandske og færøske farvande samt danske farvande uden for Skagen. Niveauet bestemmes i praksis ved at beregne tidevandet for 19 år og plukke det laveste niveau ud. Tilsvarende bestemmes det højeste astromomiske tidevand (highest astronomical tide, HAT), som højeste niveau i samme periode. Dette giver et meget præcist bud, men eftersom tidevandet aldrig gentager sig præcist (men yderst tæt på), er der en lille fejlmargen forbundet hermed. Grunden til de 19 år skyldes, at tidevandet er underlagt en periode på 18. 6 år, som relaterer sig til noget, der kaldes 'Månens nodale svingning'. Middelvandstand Middelvandstanden (mean sea level, MSL) er gennemsnittet af vandstanden over en lang periode.
Kalender med månepositioner findes her. Jeg vil dog forsøge at sammenholde målingerne fra Dmi's hjemmeside med kalenderen med månepositioner og se hvilken forskel på vandstanden der er fra tidspunktet præcis mellem nymåne/fuldmåne og så ved hhv. nymåne og fuldmåne. Aktivitet 2. I forbindelse med et af mine forsøg lavede jeg landart på vaden, Se her. Jeg besøgte biotopen dagen efter for at se hvordan tidevandet, vind og vejr havde påvirket mit landart. Der var ca. 1 døgn mellem disse to besøg – ca. 2 gange højvande. Mine fotos er desværre forsvundet sporløst, men jeg vil her beskrive hvad jeg så: Min landart havde forandret sig fra at være en helt lige linje, til at være snørklede linjer ligesom de spor havet naturligt selv sætter af opskyl. Det var dog tydeligt at mængden af opskyl var større i området, hvar min landart havde været. Jeg var overrasket over at se hvor højt vandet havde stået, - kun den øverste del af min landart var næsten intakt, dog lidt forblæst. Aktivitet 3. Som vikar i en børnehave i silende regn på 5. døgn, var vandpytterne kæmpe store og børnene havde travlt med at lave små eksperimenter i sandkassen på legepladsen, se her.
En æstetisk og evolutionspsykologisk position I artiklen nævnes det at ophold i naturen har betydning i forhold til børnenes opdragelse og socialisering og at "... naturophold betyder: sociale børn, positive børn, inkluderende børn, fantasifulde børn og natur- og miljøbevidste børn. " Dette syn på naturen bygger i følge Niels Ejbye- Ernst på en naturalistisk erkendelsesforståelse, hvor naturen ses som opdrager. "Mennesket er genetisk understøttet til et liv i tæt tilhørsforhold med naturen. " Mit eget forhold til naturen er, som jeg tidligere har nævnt i forbindelse med vores Biotop 5 opgave om friluftaktiviter, nært forbundet med følelser og æstetiske oplevelser, "Alting er bare smukkere ude i den fri natur: blomsterne, solstrålerne, regndråberne, edderkoppespindene, maden og ja, selv min mand;)". Sanserne bliver skærpede, og jeg får en følelse af velvære i hele kroppen. Mine egne oplevelser med ophold i naturen kan jeg perspektivere til følgende 3 positioner, som også nævnes i artiklen, underbygget af flere forskningsartikler: 1.
Den anden bidragyder er vejret. I øjeblikket er der næsten vindstille, men til gengæld er trykket højt, hvilket skubber ned på vandet. Som tommelfingerregel kan man sige, at vandstanden falder en centimeter per hektopascal, når trykket er højere end normaltrykket. Lige nu er trykket knap 20 hektopascal højere end de 1013 hektopascal, som er det normale. Derfor giver vejr og astronomi tilsammen en vandstand, som er 50 centimeter under det normale, søndag aften. På ovenstående grafik kan man se en stiplet linje, som er det astronomiske bidrag. Den blå linje er vandstandsprognosen, og den ligger i hele perioden under den stiplede linje. Det skyldes altså svag vind og højt tryk.