Ravnkel Frøjsgodes Saga Resume: Ravnkel Frøjsgodes Saga - Dansk - Opgaver.Com
- Ravnkel Frøjgodes saga | vikingetiden
- Ravnkels-saga | vikingetiden
- Ravnkel Frøjsgodes Saga - Dansk - Opgaver.com
- Stamtræ til Ravnkel Frøjsgode Saga by Jens Knuhtsen
Litteratursidens… Læs artikel
Ravnkel Frøjgodes saga | vikingetiden
I andre sagaer spiller kvinderne en endog meget fremtrædende rolle. Det er ikke dem, der går ud og slår en eller anden ihjel, men det er ofte dem, der sætter gang i sagerne. er Bergthora og især Halgerd, Gunnars hustru, af afgørende betydning i Njals Saga. Thordis og Aud, hhv. Gisles søster og hustru, spiller også en stor rolle i Gisle Saga. At gifte sig af kærlighed anses ikke for at være anbefalelsesværdigt, og forelskelse ses som en farlig drift; giftermål er noget, slægtens overhoved afgør. Det er vigtigt, at de to, der gifter sig, har nogenlunde samme status i samfundet. Det er af stor vigtighed at eje megen jord, da den har en overordentlig stor værdi. Sagaerne er båret af handlingsforløb og replikker, og personerne bliver skildret herigennem. Få gange bliver fortælleren synlig og kommer med fortællerkommentarer. Så vil man tilbage og læse den første litteratur i Norden, er det sagaerne, man skal gå til. De har overlevet i et par tusind år, lever stadig og giver os et stort udbytte at læse - både i dag og i de næste mange år.
Ravnkels-saga | vikingetiden
Af litteraturmedarbejder, Mette Elsig Olsen, 2005 Kilder: Litteraturens veje, 2. udg., 2004 Litteraturhåndbogen 1, Gyldendal, 2001 Præstgaard Andersen, Lise: "Grovhed og skjaldegave. Egils saga" i: Læsninger i dansk litteratur 1200-1820, bd. 1, Odense Universitetsforlag, 1998 Læs videre Det grundlæggende: Litteraturens veje, 2. udg., 2003. Af Johannes Fibiger og Gerd Lütken Litteraturhåndbogen, bind 1, 6. udg., 2001 Læs videre: Lise Præstgaard Andersen: "Grovhed og skjaldegave. Egils saga". I: Læsninger i dansk litteratur, bind 1 1200-1820, 2. udg. 2001 Thomas Bredsdorff: Kaos og kærlighed. En studie i islændingesagaers livsbillede. 2. udg, 1995 Mads Lidegaard: Sagakvinder, 1982. Gennem et udvalg af sagatekster skildres forskellige kvindeskikkelser. Læs flere sagaer To islandske sagaer. Ravnkel Frøjsgodes saga og Gisle Surssøns saga. 5. udg., 1998. På dansk ved Chr. N. Brodersen, med kort indledning, slægtsregistre og ordliste. Islandske sagaer, 3. Oversættelse af N. M. Petersen. Forord og noter af Peter P. Rohde.
Analyse Islandske sagaer De islandske sagaer er fængslende historier om vore forfædre; om deres æresbegreber, intriger og indbyrdes kampe Ravnkel Frøjsgodes Saga. En dramatisk og klassisk islandsk saga Der er saft, kraft og drama i de islandske sagaer. I denne artikel vender vi os mod den litteratur, der repræsenterer nordens første egentlige bidrag til verdenslitteraturen. Sagaerne er skrevet i middelalderen, men de fleste foregår i den sene vikingetid. I dag kan vi læse de fængslende historier om vore forfædre; om deres æresbegreber, intriger og indbyrdes kampe. Sagaerne er derfor et vigtigt vidnesbyrd om nordens oldtid. Jeg foreslår at begynde med Ravnkel Frøjsgodes saga, som er eksemplarisk for de islandske sagaer. Ravnkel Frøjsgodes Saga Sagaen handler om et opgør mellem to slægter i et samfund, som det ofte ses i islændingesagaerne, nemlig mellem Ravnkels slægt og Sams slægt. Einar, der tilhører Sams slægt, bryder sit løfte og rider på Ravnkels hest, Frøjfaxe, som Ravnkel har indviet religiøst og svoret, at ingen andre end han selv må ride på.
Stamtræ til Ravnkel Frøjsgode Saga by Jens Knuhtsen
Ravnkel Frøjsgodes Saga - Dansk - Opgaver.com
- Kræftens bekæmpelse 10 kamp
- Det vilde pæretræ
- Tøj fra 00 erne 10
- Få svar på dine spørgsmål om løb forfodsløb
- Hvordan virker et kemisk toilet game
- Sygdomslære 2 udgave
- Krydstogt Eksperten - Lunderskov, Дания
- S tog københavn priser
Da beslutter han sig for at ride afsted for at finde dem, han pr�ver s� at fange en af de hopper som fr�jfaxe g�r sammen med, men da de alle sammen er sky tager han fr�jfaxe og t�nker Ravnkel nok ikke opdager det. Han ridder da rundt fra morgen til aften for at finde f�rene og finder dem ogs� til sidst, da han s� slipper hesten l�s l�ber den direkte ned til Ravnkels g�rd i ilde tilredt tilstand og Ravnkel kan s� t�nke sig til at der er blevet reddet p� den. N�ste dag tager han afsted og sl�r Ejner ihjel da han har svoret til Fr�j. Det f�r faderen s� ogs� af vide og han vil st�vne ham ved tinget. Det er s� kun hans s�nnes�n Sam som vil f�re sagen ved tinget selvom han regner med de taber sagen. De finder i midlertid ikke nogen som vil st�tte dem ved tinget og da det skal til at v�re er det ved d�rligt mod, de m�der dog nogle men som indviliger i at hj�lpe dem, da det ville �ge deres anseelse hvis de kunne udmyge Ravnkel. Sam holder s� en tale ved tinget og han ender ogs� med at vinde sagen om Ravnkel.
Stamtræ til Ravnkel Frøjsgode Saga by Jens Knuhtsen
Du er ikke logget ind... Du skal logge ind før du kan downloade opgaver på E-mail: Password: Glemt password? Husk mig Har du ingen bruger? Eller Opret en bruger på Din E-mail: Vælg kodeord: Fødselsår: eller Når du klikker på opret, accepterer du samtidig brugerbetingelserne for Bekræft din email Vi har netop sendt dig en email med et aktiveringslink, som du skal klikke på for at aktivere din konto. OBS! Husk at tjekke om emailen ligger i "Uønsket post"! Med venlig hilsen
Udgivelses år Man er ikke sikker på hvornår Ravnkel Frøjsgodes først blev skrevet. Sagaerne blev først skrevet omkring 200 år efter 1100-tallet. Alle sagaerne var mundfortalte og er blevet fortolket og omskrevet mange gange siden. Handlingsforløbet Sagaen handler kort sagt om et opgør mellem to slægter i et samfund. Ravnkels slægt og Sams slægt. En som hedder Ejnar, der tilhører Sams slægt, bryder et løfte og rider på Ravnkels hest, Frøjfaxe, som Ravnkel har indviet religiøst og svoret, at ingen andre end han selv må ride på. Vendepunktet Overgangen mellem den nordiske asatro og kristendommen skildres i Ravnkel Frøjsgodes saga. Ravnkel har svoret at dræbe den, der rider på Frøjfaxe, og dræber derfor Ejnar. Ravnkel har højstatus i det omgivende samfund og er ikke en mand, samfundet normalt går i rette med, men Sam får ved Altinget, dvs. det højeste beslutningstagende råd, trods alt dømt Ravnkel fredløs. Sams slægt overtager Ravnkels ejendom, og Ravnkel og hans mænd bliver mishandlet af Sam's mænd.
Sturlungesagaen kendes som en sammenskrivning af flere historiske sagaer. Der var en del magtkampe på Island førend fristaten faldt i 1264, og sturlungerne står som en af de mest magtfulde slægter. Fornaldarsagaer har et mere fantastisk indhold end de andre sagaer. Hvor islændingesagaerne er forholdsvis realistiske og jordnære, er magi og overnaturlige hændelser fremtrædende i fornaldarsagaerne. I det følgende ser vi nærmere på, hvad der er karakteristisk for de klassiske sagaer - islændingesagaerne. Islændingesagaerne Disse fortællinger er skrevet på pergament og på sproget oldnordisk, af forfattere, som vi ikke kender navnene på. De er skrevet i det 13. til det 15. århundrede, men foregår 300-500 år tidligere. Der var selvfølgelig sket store forandringer på øen i løbet af disse århundreder, blandt andet et trosskifte. Islændingesagaerne er altså skrevet af kristne, men handler om mennesker, der dyrkede de gamle nordiske guder. Forskningen har diskuteret, om sagaerne er nedskrivning af autentisk materiale og overleveret mundtligt indtil skrivekunsten i 1200-tallet blev almindelig.
Dette bliver Ejnars familie meget oprørte over. Ejnars far Torbjørn kræver oprejsning, hvilket Ravnkel ikke vil give ham. Ravnkel tilbyder at forsyne Ejnars familie med malkekvæg i et år og med kød af slagtet kvæg til høst. Torbjørn vil ikke tage imod de vilkår. Torbjørn vil nu på tinget for at få oprejsning mod Ravnkel. En af hans slægtninge, Sám, hjælper ham og de ender med at vinde over Ravnkel. Ravnkel bliver dømt fredløs. Torbjørn og Sám tager til Ravnkels gård, ydmyger ham og tager gården fra ham. Sám bliver rådet til at dræbe Ravnkel, men vælger at nøjes med ydmygelsen. Senere gør Ravnkel det samme mod Sám. Ravnkel Frøjsgodes Saga Analyse af teksten: Ravnkel Frøjsgodes saga Ravnkels saga er et godt eksempel på de sagaer der blev fortalt i vikingetiden. Alle kendetegnene passer. Den er gengivet realistisk og med en masse detaljer om stedet det foregår: "Stedet blev kaldt Arntrudsstad efter en udenlandsk Trælkvinde, som hed Arnrud og døde der om Vinteren". her kan man se at de går meget op i at fortælle om stedet hvor det, hvorfor det hedder og hvad det hedder.